tirsdag den 7. februar 2012

Rainy Day

I dag var så dagen, hvor vi skulle have vores første rigtige regnvejr: så det pissede ned et par timer i eftermiddag. Jeg nåede lige at planlægge, hvordan jeg skulle hjem og have the og cookies mens regnen trommede på ruden - og så holdte det sgu op.

I går aftes meldte sukkertrangen sig. For alvor. Sådan en ustyrlig og fuldstændig ukontrollabel sukkertrang.
What to do når man ikke har slik i huset og alligevel er for doven til at gå i supermarkedet (og godt ved, at man ville kaste hele slikhylden ned i kurven, hvis man slæbte sig derover)? Jo, man surfer lidt på nettet og finder ud af, at man kan bage en kage i en kop. I mikroovnen.
Så det gjorde vi!













Jep, it does look weird!
Lidt brød, æg, youghurt, banan og chokolade.. sig hej til eksplosion i mikro'en! Det ser forfærdeligt ud- men smagte egentlig fint.. Det fik stillet sukkertrangen og det var det vigtigste!




Fik brev fra banken i dag. 
Og mon ikke vores postbud har skrevet en forsinket tillykke-besked udenpå? Ret skægt.
Med til historien hører, at vi lå nede i haven den dag, han kom med en pakke fra mine forældre, og der fandt ud af, at jeg snart havde fødselsdag - og siden har vi snakket med ham et par gange. Han chiller bare rundt med sin lille postvogn (en slags trækvogn), synger, snakker og hygger. Tager et billede af ham en dag!
Han bor næsten lige ved siden af os, og hver morgen hører vi, når han starter sin Harley og kører til arbejde. Han udtalte næsten mit navn rigtig i første forsøg - hvilket jeg er ret imponeret af (for det sker altså sjældent herovre!)!
Beskeden lyder "Hi Rikke. Happy belated birthday!"

Nu vil jeg gå ind og kaste mig under dynen og se nyeste afsnit af min store last: Gossip Girl (ja ja, jeg ved godt det er helt galt, men jeg er hooked, og det kan ikke laves om! Jeg skyder skylden på min søster!). Nighty night!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar