Ikke af den menneskelige race, vel at mærke.
I San Diego er der "hval-sæson" i januar, hvor hvalerne vandrer (vandrer sådan nogen, eller hvad er det egentlig de gør?) forbi Californiens kyst for at skulle op og føde deres kalve. Vi kørte til Point Loma, som er et kendt udsigtspunkt i Cabrillo National Park, der ligger i Californiens sydlige 'spids'. Her er der efter sigende de bedste muligheder for at se hvaler...
Det gjorde vi ikke! Til gengæld så vi så meget andet! Egentlig er jeg ikke sikker på, hvad jeg havde forventet, men området er vanvittigt smukt!
Point Loma i Cabrillo National Park
Der var udsigt helt ned til San Diego Down Town
Der var udsigt helt ned til San Diego Down Town(San Diego har for resten ikke særlig mange højhuse- eller altså, de har ikke skyskrabere som vi ellers kender dem fra store amerikanske byer; man må ikke bygge så højt her, for ellers kan flyene ikke lande her - lufthavnen er meget tæt på down town)
Det var ærlig talt en kold fornøjelse; der var ret windy
Det var ærlig talt en kold fornøjelse; der var ret windyBillederne viser egentlig slet ikke, hvor smukt der egentlig var!
Det viste sig oven i hatten, at Fort Rosecrans National Cemetery lå på vejen til nationalparken. Så der stoppede vi ind. Chris og jeg har snakket om, at vi gerne ville derud - men jeg var på ingen måde forberedt på, hvor stor den er.
Fort Rosecrans National Cemetery er en national kirkegård for krigsveteraner og soldater, der er faldet i krig. Deres ægtefæller må også blive begravet der. Den blev grundlagt i 1882 - og den er kæmpestor! Den strækker sig over et meget stort område og der er udkig til vandet næsten uanset hvor du er.
Det var lidt underligt sådan at gå og beundre en kirkegård, men det var også svært at lade være. De lange rækker af hvide marmorsten. Snor-lige. Ikke så mange dikke-darer, bare en sten.
På hver eneste sten står der, hvilke krige den begravede har tjent i.
Der er begravet 101.079 mennesker på Fort Rosecrans.
Det er et tal jeg slet ikke kan forholde mig til.
Ann-Brit og jeg blev enige om at gøre et forsøg på at få gang i dyret. Og det lykkedes! (hvilket jeg faktisk er lidt stolt af!) Det tog en del tændvæske, et tilbud om hjælp fra naboen (som vi dog ikke benyttede os af), men til sidst var der godt liv i den.
Det viste sig oven i hatten, at Fort Rosecrans National Cemetery lå på vejen til nationalparken. Så der stoppede vi ind. Chris og jeg har snakket om, at vi gerne ville derud - men jeg var på ingen måde forberedt på, hvor stor den er.
Fort Rosecrans National Cemetery er en national kirkegård for krigsveteraner og soldater, der er faldet i krig. Deres ægtefæller må også blive begravet der. Den blev grundlagt i 1882 - og den er kæmpestor! Den strækker sig over et meget stort område og der er udkig til vandet næsten uanset hvor du er.
Det var lidt underligt sådan at gå og beundre en kirkegård, men det var også svært at lade være. De lange rækker af hvide marmorsten. Snor-lige. Ikke så mange dikke-darer, bare en sten.
På hver eneste sten står der, hvilke krige den begravede har tjent i.
Der er begravet 101.079 mennesker på Fort Rosecrans.
Det er et tal jeg slet ikke kan forholde mig til.
Friday Night Barbeque at Felspar
Til aften blev vi enige om at få den dersens barbeque afprøvet. Det har imidlertid vist sig, at gas-grillen ikke duer, så den var dømt ude til fordel for en god gammeldags kulgrill.Ann-Brit og jeg blev enige om at gøre et forsøg på at få gang i dyret. Og det lykkedes! (hvilket jeg faktisk er lidt stolt af!) Det tog en del tændvæske, et tilbud om hjælp fra naboen (som vi dog ikke benyttede os af), men til sidst var der godt liv i den.
Ren glæde, at der gik ordentlig ild i lortet!
Jeg stod for at grille kød mens der blev lavet bønnesalat med bacon, dressing og krydderfritter i køkkenet. Vi fik både koteletter, kylling og pølser - og sluttede naturligvis af med ristede skumfiduser!
Jeg stod for at grille kød mens der blev lavet bønnesalat med bacon, dressing og krydderfritter i køkkenet. Vi fik både koteletter, kylling og pølser - og sluttede naturligvis af med ristede skumfiduser!
Det er egentlig den første aften herovre, hvor det har været varmt nok til at sidde ude. Det var sådan ligesom en god dansk sommeraften.
Det var simpelthen så hyggeligt og rart, og bare helt igennem det jeg havde lyst til.
Hører, der er sne og frost derhjemme. Det er ret svært at forholde sig til når man render rundt i shorts og forsøger at undgå at blive solbrændt..
- Rix <3
Hører, der er sne og frost derhjemme. Det er ret svært at forholde sig til når man render rundt i shorts og forsøger at undgå at blive solbrændt..
- Rix <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar