Egentlig skulle det tage 24 timer at komme herover, i stedet tog det så 48. Christina og jeg boardede flyet i Kastrup til tiden, men måtte først vente en time fordi der var storm i London, bagefter kunne de så ikke starte flyet. Men altså, vi kom godt til London, hvor vi så ikke nåede det næste fly – ergo fik vi lov til at vente i kø i 2 timer (og ja, jeg var tæt på at miste tålmodigheden!).
Vi kunne ikke komme videre torsdag, så vi måtte på hotel. Og skuffelsen forsvandt ret hurtigt da vi fik noget at spise… gud, hvor var vi sultne! Fredag morgen måtte vi så et ”smut” omkring Chicago, før vi kunne komme videre til San Diego. Indrømmet, det var en ret lang tur, men det var virkelig rart at have nogen at dele den med!Vi landede i San Diego tidligt lørdag morgen, dansk tid og var meget trætte – men glæden var stor da vi kom ud til vores lille hus. Hvor er det fint og lever helt op til forventningerne! Her er virkelig alt, hvad vi skal bruge – inklusiv godt humør :)
Lyset blev slukket kl 20.30 i går, og vi var oppe lang tid før al rimelighed… damn you jetlag! Så der har allerede været liv i huset i flere timer nu. I dag skal vist mest gå med at se lidt af området, få pakket taskerne ud, lidt handlen og nok en lille lur…
Og jeg fik for resten både lakrids, rugbrød og leverpostej med ind i landet. Fantastisk! Indrømmet, jeg var sgu en smule nervøs da jeg skulle gennem tolden, hvad nu hvis de tog min højtelskede leverpostej?!!? Forlængede flyveture kan ikke slå mig ud, men hvis min leverpostej bliver taget, så bliver jeg til gengæld ked af det…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar