I Californien har de et ret indviklet system på universiteterne i forhold til, hvordan man vælger fag. De lokale studerende får lov at vælge fag først: de indskriver sig på flere fag end de egentlig skal have, og har så knap en måned til at finde ud af, hvilke fag de ikke vil have- dem vælger de så lige så stille fra.
Det betyder imidlertid, at der er meget få valgmuligheder for os udvekslingsstuderende: vi kan kun indskrive os på fag, når der bliver pladser ledige. Ergo; lige nu er der virkelig ikke særlig meget af interesse ledigt. Det gør kun det hele mere kompliceret, at de forskellige fakulteter har forskellige regler - og ingen oplyser os rigtigt om dem! Lige nu skal vi crashe de fag, vi synes er interessante, altså møde op til undervisningen af alle de fag vi synes bare er en smule spændende, og så håbe der bliver pladser ledige. Igen: der er så forskellige regler for, hvordan man kan være heldig at blive skrevet ind.
Har fundet et par fag jeg meget gerne vil have- problemet er bare, at det er der cirka 200 andre, der også vil.. Der skulle være lodtrækning for et af dem i eftermiddag: ventede 3½ time på, at sedlen med de heldiges navne skulle blive sat op- for at få beskeden om, at de ikke liiiige var færdige med den alligevel, "Please come back tomorrow".
Ja tak, virkelig surt.
Jeg fulgtes med nogle af de andre danske piger hjem- og vi fandt på at slå et smut omkring... ja, af alle ting: Ikea. Vores undskyldning: vi skulle finde lidt smågaver til en af de piger jeg bor med- det lykkedes!
Ja, her kan man også få kjötbullar (endda også på frost), en ristet med ketter og sennep, sild, kanelsnegle, Wasa knækbrød og hvis man er heldig: rugbrødsblanding!
Apropos fødselsdag - man kan stadig lige nå at sende et kort i tide til min fødselsdag... sådan, hvis man lige skulle få lyst til det.... ;)
Min adresse er:
1179 Felspar St
San Diego
92109 California
USA
Det er bare en serviceoplysning! ;)
(og kære, skønne fætter Morten: hvis du kan pakke lidt SuperFlyers (lakridsstængerne) i din rygsæk til den tid- så ville jeg blive ret så glad. Lakrids er altså lidt en mangelvare herovre!)
Dagens gode overraskelse: His Holiness Dalai Lama besøger SDSU i foråret. Det er alligevel ret stort! Så der er ingen tvivl om, at jeg skal forsøge at fikse mig en billet til det!
Og nej, det er egentlig slet ikke noget jeg går op i - men når manden nu alligevel er på visit skulle man da være et skarn..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar