onsdag den 25. januar 2012

Skolestart

Min dag startede med en løbetur langs vandet - love it! Store bølger og masser af surfere, der lå og padlede rundt.

Jeg har fået nye løbesko!

Det er eftermiddag her i San Diego, og den første dag med læsning og skole-forberedelser er ved at være slut.

Egentlig startede skolen jo for en uges tid siden, men det er først nu, at mine fag og mit skema er ved at være på plads. Det har været en proces med en del op- og nedture!
Men det her er, hvad jeg nok ender ud med:

- Management & Organisational Behaviour
Absolut den særeste underviser- egentligt bryder jeg mig overhovedet ikke om ham, men men. Han er iraner og er ikke så god til engelsk, og da han sagde "You can only use juno's" gentagne gange var jeg pænt forvirret.. 'Juno's' er åbenbart hans måde at sige 'journals' på- så ved man dét!
- Communication & Community
Den vildeste underviser! Han er så sjov og joker så snart han kan komme til det. Han er ikke professor, men 'bare' master, og derfor må vi kalde ham 'Master Rapp' (Rapp er hans efternavn)
- Intercultural Communication
Igen, nice underviser: Carmen Lee, som har proklameret, at hun før hver undervisning liiige sætter lidt musik på - sidst var det U2's Beautiful Day. God start!
- Non-verbal Communication
Jeg har faktisk kun været til en halv undervisning, men det virkede sindssygt spændende! Til gengæld er det et fag, der egentligt er over mit niveau, så jeg er også meget spændt på om jeg kan følge med!

Det betyder et skema med undervisning mandag, tirsdag og torsdag. Lækkert! Til gengæld er der virkelig meget at læse til undervisningen. I Intercultural Communication har der været cirka 80 sider til den her uge.. Men, nu ser vi hvordan det hele kommer til at gå!
De tre kommunikationsfag føler jeg mig virkelig heldig at have fået: de laver dybest set en lodtrækning mellem de, som gerne vil ind- og det, er der mange, der gerne vil!
Det bliver helt rart, at jeg ikke længere skal 'crashe' fagene, men at jeg rent faktisk er
indskrevet på dem :)


Skolebøger er virkelig dyre herovre (modsat hvad jeg havde forventet)- så for mit vedkommende bliver de helst købt brugt.
De to paperbacks her har stået mig i ca 1200 danske kroner- og de er vel at mærke brugte!
Mangler stadig bøger til to fag.. av av ;)


Vi har i dag fået os en ny støvsuger - herligt, og så absolut tiltrængt! Vi havde egentligt to støvsugere til at stå, men ingen af dem virkede. Så jeg har tyet til vores tiger-stribede kost indtil nu- den er bare ikke så satans god til gulvtæpperne.. Så hele hytten har fået en ordentlig omgang i dag. Dejligt!

I mandags hentede vi vores lille hvide vidunder hos udlejningsfirmaet: et styk hvid Chevrolet, med hele fem døre (og ikke de tre vi ellers har betalt for)!
Herligt at have en bil! Jeg gider ikke den offentlige transport herovre. Den er langsom og træls!
Og der er masser af plads i bagagerummet: vi var et smut i Walmart- og gud, hvor havde vi mange poser med ud! Far, du ville skrige bare du stod ved indgangen af Walmart- det er Kvickly gange 50 ;)

Bedstemor, tusind tak for opskriften på kagemand- den kommer jo nok i brug inden så længe! Den anden vi bagte blev ret bastant, så mon ikke opskriften fra mesteren af kagemænd kan gøre det lidt bedre! :)

I får lige et eftermiddagsbillede fra vejen at slutte af med:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar