lørdag den 17. marts 2012

The Day I Almost Skydived..

Efter et døgns tid, hvor jeg lignede en krebs i den ene side af ansigtet, er jeg nu tilbage til normalen. Bare lidt mere brun. Som Louise siger: "Hvad der er rødt i dag, er brunt i morgen" - og det er sandt! Selvom jeg nu virkelig forsøger at undgå forbrændinger.

Meningen var, at min fredag skulle begynde på toppen. Bogstaveligt talt.
Jeg havde bestilt mit skydive til fredag morgen!
Fire lidt skuffede unge mennesker.. Intet skydive til os fredag! Der var simpelthen for skyet og gråt vejr. Så vi skal re-schedule en anden dag. Øv, jeg var skuffet!

Gitte og Ann-Brit har deres studiekammerat Peter på besøg her i weekenden. Han læser selv i LA. De er ude og gå en tur nu her- helt rart med lidt ro i huset! Selvom Peter er meget stille og rolig, kan man virkelig godt mærke, at der er en ekstra i hytten..
Apropos mange mennesker i huset: jeg har endnu til gode at være alene hjemme. Ej, det er løgn: jeg har været alene hjemme i en halv time, lige før jeg skulle i skole. Men det er en ting jeg glæder mig til ved at komme hjem! Jeg savner bare at trisse rundt uden at skulle tage stilling til andre mennesker hele tiden..

Ready for downtown

Vi var et smut downtown i går aftes. Her fra Pacific Beach (området jeg bor i) går der party busses til forskellige clubs i downtown - og sådan en bus skulle vi da med! Det er en rullende fest..
Det er ret billigt at tage sådan en bus, og samtidig kan man tage den hjem igen. Which we did! Eneste problem: vores bus brød i brand! Sådan helt seriøst og ret voldsomt. Lige pludselig hørte vi bare "The bus is on fire. You have to get off!" Der skete heldigvis ikke noget, men bare før vi kom ud var der så røget, at jeg ikke kunne se mine fødder. Ikke den bedste oplevelse!


Min amerikanske telefon - som jeg altid glemmer, taber eller på anden måde får gjort væk. Folk griner virkelig af mig, fordi jeg altid glemmer den.. Men den er simpelthen så dårlig og kan ingenting. Men den kan ringe og texte, og det er det vigtigste!
I går var jeg så mega smart at glemme den oppe hos drengene før vi tog i byen. Så jeg gik hele aftenen og undrede mig over hvor jeg nu havde smidt den hen!
Rikke Valsted har samme telefon som mig; den anden dag ringede hendes telefon, og jeg tog den med "It's Rikke". Pludselig var vi to Rikke'r og en i den anden ende af røret, der var ret forvirrede over det hele!

Min mor synes jeg snakker for lidt om skolen ;) Men det fortæller jeg lidt om en anden dag..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar