lørdag den 24. marts 2012

Ready, set, go!

Kort hilsen her lige før vi drager af sted mod det nordlige Californien.

Huset her på Felspar er efterhånden ved at være tømt: to er draget til Hawaii, én er i LA for at mødes med familien til en tur gennem Californien og én har fået veninde-besøg hjemmefra (hvilket har resulteret i, at jeg har overnattet på sofaen, så jeg ikke skulle vække dem, da jeg står tidligt op). Louise og jeg er de sidste, der nu gør klar..

Med veninden, der kommer fra Århus, var der sådan en her:
Jah, så kan man kun blive i godt humør! Tak Fie :) Det er altid rart med lidt ord hjemmefra.


I går hjalp jeg Sonja med at flytte fra College Area og til Pacific Beach. Her den første nat sov hun hos vores veninde, og kan så flytte ind i den nye lejlighed når vi er tilbage fra ferien.
Hun vred sig lidt, da jeg ankom hos hende. Grunden: vi skulle også lige have hendes seng med! But everything fits in Jack! (vores bil bliver kaldt Jack)


 



Ind kom seng, tæpper, sko, lampe og alt det andet man nu har fået anskaffet sig. Det gik lige!

Håber I allesammen får en solrig og lækker uge - og møder påskeharen inden længe!

onsdag den 21. marts 2012

Have-chill før Spring Break

Ok, så der er ikke sket det vilde siden sidst; så I får lidt blandet godt fra gemmerne.
Fridagen i dag er gået med små-ting og ingenting. Mest bare tanning i haven - fra fredag til mandag har der været trist og kedeligt, gråt og regn. Så solen var most welcome, og jeg tog godt imod den i bikini i haven. Skønt!
Samtidig stod vores vasketøj pænt ved siden af og arbejde på at blive tørt. Vi kan ret hurtigt få omdannet græsplænen til en sigøjnerlejr ;)
Ellers fik Chris og jeg lige givet hytten en omgang (så den knap så meget lignede en sigøjnerlejr).

 Jeg har lært at parallelparkere!
Jo, det er rigtigt!!! Man skulle faktisk tro det er løgn- engang imellem tror jeg heller ikke selv på det. Men jeg er blevet ret skarp til det. Den anden dag kunne jeg ikke parkere ved at køre med fronten ind, men måtte parallel'le i stedet. Det er næsten skræmmende.
(og jeg er hundrede på, at min far ikke tror på mig, efter jeg har straffet deres gamle grønne Peugeot til døde)
- og så skulle I ellers lige have hørt mig og Gitte forsøge at stave til Peugeot- det var virkelig ikke let!


Et par billeder fra det første vilde house party på Diamond St..
 Nogle dejlige tøser: i midten er Ann-Brit, som jeg bor med. Længst til højre er Christina, en tysk veninde. Længst til venstre er Sonja, også en tysk veninde, som jeg har det virkelig sjovt med! Jeg skal hjælpe hende med at flytte på fredag; så kommer hun også til at bo på Felspar St, bare lidt tættere på stranden! Dejligt!

Jahhh.. ved ikke hvad jeg skal sige her! Fandt mig lige en gylden paryk.

Har en enkelt video liggende i gemmerne! Kan I huske, jeg skrev, at Louise og jeg opførte os lidt som børn i en slikbutik, da de andre piger blev tatoveret? Vi fjollede bare.. og fik da lige optaget en video, hvor vi får Ann-Brit med på fjolle-bølgen!
Se pigerne danse her (klik på billedet):


I morgen er sidste dag før Spring Break ('forårsferie') - åh, det bliver en laaaang skoledag i morgen! Jeg vil bare ud i solen og slappe af.
Lørdag tager vi hul på feriens road trip: turen går langs kysten til San Francisco og slår et smut omkring Yosemite National Park. Men alt det skal der nok komme mere om!

lørdag den 17. marts 2012

The Day I Almost Skydived..

Efter et døgns tid, hvor jeg lignede en krebs i den ene side af ansigtet, er jeg nu tilbage til normalen. Bare lidt mere brun. Som Louise siger: "Hvad der er rødt i dag, er brunt i morgen" - og det er sandt! Selvom jeg nu virkelig forsøger at undgå forbrændinger.

Meningen var, at min fredag skulle begynde på toppen. Bogstaveligt talt.
Jeg havde bestilt mit skydive til fredag morgen!
Fire lidt skuffede unge mennesker.. Intet skydive til os fredag! Der var simpelthen for skyet og gråt vejr. Så vi skal re-schedule en anden dag. Øv, jeg var skuffet!

Gitte og Ann-Brit har deres studiekammerat Peter på besøg her i weekenden. Han læser selv i LA. De er ude og gå en tur nu her- helt rart med lidt ro i huset! Selvom Peter er meget stille og rolig, kan man virkelig godt mærke, at der er en ekstra i hytten..
Apropos mange mennesker i huset: jeg har endnu til gode at være alene hjemme. Ej, det er løgn: jeg har været alene hjemme i en halv time, lige før jeg skulle i skole. Men det er en ting jeg glæder mig til ved at komme hjem! Jeg savner bare at trisse rundt uden at skulle tage stilling til andre mennesker hele tiden..

Ready for downtown

Vi var et smut downtown i går aftes. Her fra Pacific Beach (området jeg bor i) går der party busses til forskellige clubs i downtown - og sådan en bus skulle vi da med! Det er en rullende fest..
Det er ret billigt at tage sådan en bus, og samtidig kan man tage den hjem igen. Which we did! Eneste problem: vores bus brød i brand! Sådan helt seriøst og ret voldsomt. Lige pludselig hørte vi bare "The bus is on fire. You have to get off!" Der skete heldigvis ikke noget, men bare før vi kom ud var der så røget, at jeg ikke kunne se mine fødder. Ikke den bedste oplevelse!


Min amerikanske telefon - som jeg altid glemmer, taber eller på anden måde får gjort væk. Folk griner virkelig af mig, fordi jeg altid glemmer den.. Men den er simpelthen så dårlig og kan ingenting. Men den kan ringe og texte, og det er det vigtigste!
I går var jeg så mega smart at glemme den oppe hos drengene før vi tog i byen. Så jeg gik hele aftenen og undrede mig over hvor jeg nu havde smidt den hen!
Rikke Valsted har samme telefon som mig; den anden dag ringede hendes telefon, og jeg tog den med "It's Rikke". Pludselig var vi to Rikke'r og en i den anden ende af røret, der var ret forvirrede over det hele!

Min mor synes jeg snakker for lidt om skolen ;) Men det fortæller jeg lidt om en anden dag..

onsdag den 14. marts 2012

Taco Tuesday and Wednesday in the Sun

Tirsdag måtte jeg så på den igen.. jeg sad i eksamenslæsning i sidste uge, så nu var det altså på høje tid at få tacos og margheritas igen!

Der blev ikke taget så mange billeder, men I kan få et par fjollebilleder, af fire tøser i meget højt humør!
Vi var lige et smut hjemme og få et par drinks... og kunne ikke lade være med at tage lidt billeder med computeren..



Jeg vågnede kl 8.40 i morges. Total panik! Jeg skulle have skypet med min kusine i Kina kl 7. Øv, dårlig start på dagen! Og virkelig dårlig samvittighed oven i hatten.

I dag er så gået med absolut ingenting: tømmermands-pleje.
Det har resulteret i, at jeg er blevet forbrændt i venstre side af ansigtet og bag på benene. Classic Rikke!
Nu venter jeg bare på, at klokken slår nok til at jeg kan være bekendt at gå i seng...

mandag den 12. marts 2012

Sushi Monday

Mandag er dagen for sushi når man bor i Pacific Beach. Og i dag havde vi fri - så hvorfor ikke slå et smut forbi en sushi biks?

Vi tog til SurfSide Sushi, som har et ret godt ry.

Tyve minutter før åbningstid var køen allerede så lang.. Imponerende!
Heldigvis stod vi i den gode ende af den :)

Vi bestilte lidt af hvert, og endte ud med det her:
Spicy tuna, rainbow rolls, philly rolls og crunchy.. mums!

Virkelig god og frisk sushi, og til en vældig god pris!
Hver mandag, Sushi Monday, er der nemlig 70 % rabat på en del af menukortet. Så vi endte med hver at betale $12 hver, altså cirka 70 kr alt i alt.
Lækkert!

søndag den 11. marts 2012

Los Angeles Road Trip

I går var det tid til en road trip til Los Angeles!
Vi smuttede ned på biludlejningen og byttede bil for en dag; vores lille hvide dyt måtte blive i San Diego mens vi tog på tur..



Vi håbede lidt på sådan en fætter her..
Men det kostede selvfølgelig kassen - så vi endte ud med en rød Chevy i stedet.









Enhver American Road Trip begynder med et ordentligt foder på en diner!
Vi fik milkshakes, pancakes, bacon, eggs and sausages. Mums!
Efter at få fyldt maverne var Lene, Chris, Louise og jeg klar til adventures!

Jeg lagde ud med at køre, indtil vi skulle ind og tanke...




Og så var det, at jeg blev en lille smule træt..

(de andre blev ret skræmte over, at jeg altså har åbne øjne, når jeg sover)










Når man falder i søvn ned over en taske med metalspænder... ja, så får man gevaldige sove-mærker!
Det tog over en time for dem at forsvinde - og jeg har stadig ondt..












Turen til LA tager lidt over to timer - og gik med god musik, Mads & Monopolet og mange forsøg på at blive kølet lidt ned (for air con'nen virkede selvfølgelig ikke!)

Først ville vi en tur op og se Hollywood skiltet.
I et forsøg på at finde det bedste sted at tage billeder af skiltet kørte vi lidt rundt i Hollywood Hills- wauw, der er nogle ret så lækre hytter! Vi endte med at holde ind ved en af dem, for der var en god fotomulighed. Ejeren kom lige ud og checkede hvem vi var- men var ellers fin med at vi sneg os lidt ind på grunden og fotograferede.
Den udsigt gad jeg altså godt have..
 

Efter Hollywood Hills gik turen til stjernene. Walk of Fame måtte lige have et besøg!

Lige så lækkert, grønt og pænt friseret der var i Hollywood Hills - ja, lige så beskidt og smågråt er der omkring Walk of Fame. Alle siger det: "LA er bare en beskidt by" - generelt er folk ikke særligt positive og glade for LA.




Johnny Cash








 

Ronald Reagan   -   Kermit the Frog   -   Marilyn Monroe




Kodak Theatre; stedet hvor Oscar showet bliver afholdt








 Vi er jo tøser, og da der dukkede en stor Zara op måtte vi altså ind og rode i tøjstativerne (og trods begrænset tid kom vi alle ud med noget)

 

Louise fandt sin egen stjerne..











So did I..
Nielsen er også på Walk of Fame!









Efter Hollywood Boulevard kørte vi et smut til Beverly Hills; vi fik set Beverly Hills, men Rodeo Drive som vi egentligt sigtede efter - det var lidt en vak-and (som Fie ville ha' sagt). Der findes åbenbart flere Rodeo Drive's i Beverly Hills - men whatever, vi har været der ;
 Og vi lovede os selv, at vi skulle være all american: ergo, DONUTS!

VENICE BEACH
Turen gik videre mod Venice Beach, hvor vi så solnedgangen. Ret så lækker strand!






"Keep Off" - ja ja, men jeg kunne altså ikke lade være..























 Venice Beach er et spøjst og sjovt sted. "Christiania på syre", som Chris så godt formulerede det. Der er mange mærkelige typer: en gut med et stort kors på ryggen, masser af kunstere, cannabis-shops og en gut på rulleskøjter med en højtaler på ryggen og en elguitar i armene..
Mærkeligt og hyggeligt!
Sonja havde fortalt om en rigtig lækker vietnamesisk restaurant - vi fik adressen og ledte længe efter den.. Vi kunne simpelthen ikke finde den! Men så var det, at vi kom i tanke om: nå ja, den lå sgu da i Long Beach!

LONG BEACH
Så turen gik videre: restaurant'en blev skrottet flere gange, men til sidst endte vi med at køre efter den. Og fandt den!
Det er det bedste vietnamese jeg har fået, siden jeg var i Vietnam for to år siden! Jeg kunne virkelig godt finde på at tage derop igen.
Vietnamesiske friske forårsruller til forret

Alt i alt en meget vellykket (og knap så struktureret) dag i LA :)
Tror ikke det er sidste gang jeg er deroppe; der er en del i Long Beach, der skal udforskes i dagslys!

fredag den 9. marts 2012

The Danish Vikings

Sidste mid term overstået!
Wuhuuu - det var skønt! Og selve eksamen gik umiddelbart helt fint. Nu venter jeg bare på svar fra den..
Og jeg har fået svar fra Sex & Gender eksamen: og jeg bestod! Det er simpelthen for vanvittigt, skønt! Måske tog læreren min lille "Hi. I'm the exchange student who got into the course late, so I haven't seen the videos we have to answer questions on.... bla bla bla"-besked med i vurderingen. Men jeg er bestemt tilfreds :)

I går på campus var der en mindre Bibel lejr. De er virkelig ihærdige med at få mig til at gå i kirke og blive mere kristen! Jeg har adskillige gange fået stukket flyers i hånden og er blevet kontaktet 'om jeg ikke vil med til gudstjenester'. Indtil videre er det et nej tak.
Prædikanten her gik lidt over stregen: han gav simpelthen alle, der ikke-kristne og ateister en ordentlig sviner! Det var de værste bandeord vi fik med på vejen...
Læg mærke til hvad skiltene siger. "It's easy to be an atheist when you don't think about where everything (including God) came from" - og min personlige favorit "You deserve hell"
 I går var vi et smut forbi Beachcomber og få et par drinks... vi endte med at tage op til PB Mansion (som vi er endt med at døbe det: stedet med den vanvittige udsigt og de gode fester) og lave efterfest...
Den blev endnu en gang lukket af politiet. Det sker altså ret så ofte herovre (også selvom festerne ikke er helt vanvittige).


Pludselig dukkede der et helt læs pizza'er op - mmm..

I dag var vi så inviteret til barbeque oppe i mansion'et. Lækkert og ja tak!
Vi gør meget i at 'tag lidt med, og så deler alle' herovre, hvilket jeg er helt vild med. Der er altid masser af lækker mad!
 Lots of meat - det ka' vi godt lide!



 Lene-musen får sig en hamburger

 Udsigten. Det er for vild en udsigt!
Man kan se helt ned til down town (venstre side), og vores hus ligger et sted nede i højre side. Havet er rundt til højre.

Der grilles og chilles

Fra stuen. Drengene har virkelig gjort meget ud af huset, så det er virkelig et godt sted at feste! Udsigten gør det kun bedre!
Og det er jo fyre, der bor der: så intet mindre end et 70 tommer tv kan gøre det!
JT sammenligner os danske tøser med vikinger: "you are like the vikings; you come in a group and you all scream 'flip the cup, flip the cup!'" (flip the cup er et ølspil, som vi faktisk er ret gode til!)! Er vild med sammenligningen ;)

Jeg har været her i to måneder nu; det er vildt så stærkt tiden går!