søndag den 1. juli 2012

Gettin' a little sentimental

Den anden dag sendte min amerikanske kammerat Matt dette billede rundt til mange af os udvekslingsstuderende, som har hængt ud sammen. Der var bare en lille tekst ved det:
"The sun sets on us and rises on you. Miss you all."



Jeg føler mig så heldig at have mødt en masse skønne mennesker, som jeg har delt så mange fantastiske oplevelser med!

tirsdag den 12. juni 2012

Bye bye San Diego!

Nu er det næsten nu...

Jeg kan slet ikke forholde mig til det. Indtil videre har det kun været andre der er rejst- og nu er det pludselig mig. Har haft en klump i halsen det meste af dagen, for jeg har på ingen måde lyst til at sige farvel til San Diego og de fantastiske mennesker jeg har mødt her!

Til gengæld bliver det også godt at komme hjem til jer i Danmark :)
For info, så lander jeg i Kastrup kl 18.55 onsdag aften, og den der står klar med en rugbrødsklapper med leverpostej og agurk får et stort kys! Øllen kan I godt vente med, jeg har stadig ondt i hovedet efter gårsdagens champagne-fest.

Ses på den anden side!
<3

My last Night!

Mandag var min sidste 'rigtige' dag i San Diego. Not fun at all.

Drengene fik besøg af deres 11 venner fra Tyskland (jeps, en ordentlig flok), så de tog på sight seeing i byen og Danielle and Kate tog med for at få ordnet en masse praktiske ting. Jeg var så alene tilbage i huset- og hvad er sjovere end at bruge dagen på at pakke?! So I did - and I hated it. Der er alt for lidt plads i mine kufferter og tingene vejer alt for meget.

Det var meningen, at vi skulle ud at spise til aften, men som det går i San Diego, så ændrer planerne sig tit. And always for the good!
LA Kings spillede finalen i Stanley Cup (ishockey), og vandt- så Matt kom hjem i meget højt humør og med 10 flasker champagne i armene!


Det betød, at vi aldrig kom ud at spise. Til gengæld fik vi spillet en masse beer pong, bare i ny version: Champagne pong!



Marius and Kate on fire!










Beer/champagne pong er en alvorlig sport, og al den sport bliver man jo sulten af!


Nogle af mine veninder slog et smut forbi for at sige farvel. Til venstre er de irske piger, Kate and Danielle, så Kelly, jeg, Jessica og Pina. I midten er Marius (Kristofs lillebror)- og han nyder opmærksomheden :)

Som en rigtig fest i PB Palace, ja, så kom politiet selvfølgelig! Det skulle da være mærkeligt andet.. De kom allerede 10 pm den her gang, men vi fik afværget dem og fik lov at have det sjovt i fred resten af aftenen!

Fantastisk sidste aften, som jeg ikke kunne ønske mig anderledes!
Åh, jeg kommer til at savne de her mennesker så meget!

ps. I'll never forget the beer pong ball fight; bombarding each with 200 balls is hilarious!

fredag den 8. juni 2012

Girls Night Out

Fredag blev det til en bytur med nogle tøser!

 Fra venstre: Coco, Pinar, Kelly, jeg og Jessica
Jessica er virkelig fantastisk- hun er et af de mennesker, jeg ville ønske jeg havde mødt før. Ellers endte aftenen med endnu et farvel- Coco skulle flyve hjem til Frankrig lørdag morgen. Hun har kun 14 dage hjemme, før hun flytter til en lille ø i Caribien for at arbejde. Slet ikke så dårligt! Til gengæld var det slet ikke sjovt at sige farvel.. I don't like goodbyes!

torsdag den 7. juni 2012

Dinner and Cheesecake


Efter en meget lang tur hjem fra Hawai'i- tre forskellige fly i stedet for den direkte rute på seks timer- ramte jeg igen San Diego. Dejligt! Jeg var en smule hjemløs, men havde heldigvis fået lov til at bo hos drengene indtil turen gik til Danmark igen.

Torsdag aften tog jeg med Coco og Pinar ud at spise. Vi endte med at være seks tøser - og mødte nogle virkelig søde piger!

Vi var selvfølgelig på Cheesecake Factory, og udover at lave forbandede gode cheesecakes, så laver de faktisk også ret lækker mad! Men man kan jo ikke tage på Cheesecake Factory uden at spise cheesecake- så en klassisk cheesecake med strawberries måtte også på regningen..

onsdag den 6. juni 2012

The last Day on O'ahu

Efterhånden var det tid til at vende næsen hjemad mod San Diego igen.
Jeg nåede et smut ud til Pearl Harbor. Der var et virkelig fint museum, men desværre kunne jeg ikke nå ud på Arizona Memorial, som er en platform i vandet, der hvor USS Arizona sank, da japanerne angreb d. 7, december 1941. Der lå 185 skibe i havnen og over 2400 mand omkom under angrebet- det var lige noget at tænke lidt over..

Dagen blev desuden brugt på diverse småting, blandt andet hoppede vi lidt impulsivt på en shuttlebus rundt i byen, hvilket faktisk var meget sjovt!





Nåå ja, og så tog vi for resten lige en limo ud i lufthavnen af den simple grund "because we can!"



Det var slut for Hawai'i for denne gang. Det var en virkelig god tur- og selvom nogle af mine venner herovre syntes det var lidt vildt, at jeg tog til Hawai'i med tre tøser jeg ikke kendte særligt godt, så er jeg glad for jeg gjorde det. Fantastiske tøser, god stemning og masser af lækre oplevelser!

tirsdag den 5. juni 2012

Fireworks over O'ahu




Tirsdag blev spenderet på stranden. Absolut fantastisk! Der var simpelthen så lækkert og varmt - det blev til mange ture i vandet!

Det var også dagen, hvor Alexis tog videre til Maui, hvor hun skulle være nogle dage før hun fløj videre til Vegas.






På vores sidste aften var vi så heldige, at der var gigantisk fyrværkeri på stranden.
Det sluttede selvfølgelig af med Whitney Houston's 'I Will Always Love You' med ordene "I hope life treats you kind, And I hope you had all you've dreamed of" - og det må man altså sige, at det sidste halve år i San Diego har levet op til!



Pinar



Ellers fik vi os bare et par drinks og en hel masse snak som kun kvinder gør det bedst!

mandag den 4. juni 2012

Snorkling at the Bay

Monday, June 4

Mandag gik turen et smut til Hanauma Bay. Bugten er kendt for at være et rigtig godt sted at snorkle. Så vi fik hentet udstyr og afsted gik det!




 Virkelig smukt set fra oven - men hold op, hvor var der også mange mennesker, der havde fået samme ide med at snorkle.


















Vi havde et undervandskamera med, så vi kunne se de fine fisk og koraller bagefter også. Eneste problem: der var godt nok ikke mange fisk at se, og korallerne var på ingen måde værd at skrive hjem om. Indrømmet: jeg var skuffet! Alle folk snakker om, at Hanauma Bay er et sted, man bare skal tage hen- men jeg synes egentlig ikke selve snorklingen var værd at køre efter. Måske er jeg for godt vant efter at have dykket på Great Barrier Reef og i Asien?



Coco og jeg forsøgte at tage et billede af os selv under vandet. Lettere sagt end gjort!











Efter snorklingen kørte vi lidt videre rundt på øen, og det kan man jo altså godt blive lidt træt af...


 Aftenen blev spenderet med nogle af vores nye venner- på karaoke bar. Needless to say, jeg brillerede ikke med min skønsang.. til gengæld var det virkelig sjovt!

søndag den 3. juni 2012

Cruisin' O'ahu

Sunday, June 3

I dag lejede vi en bil. Eftersom jeg har haft bil i San Diego, ville pigerne gerne at jeg kørte- ja tak, jeg elsker at køre! Og samtidig fik vi en bil magen til Jack (min bil i SD), så mere hjemmevant kunne jeg ikke blive!



Turen gik øst om rundt på O'ahu, og det første vi mødte var et fint view point


Halona Blowhole; en klippeformation, hvor vandet sprøjter som en fontæne når bølgerne rammer klipperne

See this is the real Hawai'i as I expected it to be!





Der var så malerisk at selv malerne tog plads ved stranden..



På lige præcis denne her strand så Coco og jeg på hinanden og sagde: "This really is the life!"

.. og den sætning fik vi gentaget utallige gange resten af ugen!


Sulten meldte sig, så vi stoppede ved den første og bedste joint der meldte sig. Det var Keneke's Grill i Punalu'u.
Fint lille sted, som åbenbart var kristent; på væggene var der små vers fra Bibelen og citater. Generelt var der rigtig mange kirker på O'ahu.

 
Min frokost var en lokal ret, "Kalua pork, salmon and poi"
Kalua pork var shredded grissebasse med ris ved siden, laksen kom som en slags tomatsalat og sidst var der poi, som er en slags dyppelse lavet af taro (en rod, de også bruger meget i asien). Altsammen virkeligt velsmagende!

Lush and green er vist ordene, der kan beskrive det her sted!



Efter en lækker frokost måtte vi have os en nap.. så vi fandt en lille secluded beach og kastede os i solen. Fantastisk!








Turen gik herefter til North Shore, som er kendt for at have rigtig lækre strande. Og det lever bestemt op til rygtet!
North Shore er også kendt for shave ice og rejer. Shave ice er nærmest isflager man øser sød, farvet saft på- og det er meget populært! Rejerne dyrkes i farme og langs et stykke af kysten er der fuld af bikse, der sælger friske rejer.

Dagens sidste stop på North Shore var da vi så en kano-konkurrence. Konkurrencen var næsten slut så børnene legede i vandkanten.

North Shore er det sted, hvor min absolut favorit musiker, Jack Johnson, er født og stadig bor. Så på hjemturen måtte jeg altså lige høre et par af hans numre- det er Hawai'i-stemning i en nøddeskal!
Jeg ville sådan ønske, at han havde spillet koncert mens jeg var på O'ahu! En af mine favoritter er den her sang: Jack Johnson - Better Together

lørdag den 2. juni 2012

Fun on the Water

Fredag 1. juni
Dagen gik sådan set mest med at ligge på stranden og checke området ud. Vi bor i Honolulu, nærmere bestemt bydelen Waikiki- som er meget turistet og ikke så meget andet!
Til gengæld huser bydelen den berømte Waikiki Beach, som er virkelig lækker!

Lørdag 2. juni
Alle har sagt til os "Rent a car and drive around the island", så dagens første gerning var at få lejet en bil. Det var en større udskrivning; alle biludlejningsfirmaer har en stor lyst til at flå os til skindet fordi ingen af os er 25, og det gør de så! Men vi har nu en bil søndag og mandag.
Pinar og jeg gik en lang tur langs stranden. Der var ikke rigtigt noget mål, bare at komme ud og røre os- og så blev det jo sjovt nok også til en hel del snak!



Vi nåede ned til en lille lystbådehavn

Alexis and Coco ringede til os- vi skulle på booze cruise sku' vi! De havde lige fået fikset en billig pris til fire tøser.

Alexis, Coco, jeg, og Pinar


Super lækkert at komme ud på havet! Det kostede godt nok et par højt-elskede solbriller, som nu ligger på havets bund, men men. Vi mødte nogle super cool mennesker og specielt tre af dem faldt vi godt i snak med- Rocky, Josh, and Jen, som alle bor på øen. De fandt ud af, at vi havde været på en virkelig dårlig klub aftenen før- og et dårligt indtryk af nattelivet ville de altså ikke have siddende på sig, så de inviterede os med ud!

Vi slog et smut forbi Jen's lejlighed til et glas vin før turen gik til Pearl, hvor vi mødte Courtney, der skaffede os både det ene og det andet. Ikke dårligt at møde de lokale!
Der blev købt roser til alle os kvinder- her er det Coco

Fra venstre: Jen, jeg selv, Coco, Alexis, Josh, Pinar & Courtney
På Pearl mødte vi også for tredje gang tilfældigt Greg. En herre fra San Diego, som kender alt og alle- han hjalp senere Alexis til Maui.

fredag den 1. juni 2012

Aloha!

... Aloha!
Jah, jeg glemte helt at fortælle, hvad jeg skulle når skolen sluttede. Men altså -
I'm in Hawaii :D
Det bliver næsten ikke bedre! Jeg havde jo lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig gerne ville, og en dag til bonfire på stranden foreslog min veninde Pinar mig at tage med til Hawaii - og så gik jeg hjem og bestilte en billet! Jeg kendte sådan set ikke de to andre tøser, der skulle med, men jeg blev så fristet. Det viser sig, at Alexis har jeg haft en klasse med hele semestret, men ikke snakket med, og Coco mødte jeg til en fest i starten af semestret og havde desværre ikke set siden.
 
Jeg tog hertil torsdag morgen, hvor jeg mødte Alexis efter vi begge var landet på Oahu. De to andre tøser kom nogle timer senere.

Oahu set fra oven



Vores værelse; Coco og Alexis havde researchet og bestilt inden vi tog afsted. Så for mig var det bare at møde op! Herligt!
Alexis og jeg gik en tur på stranden om aftenen; vandet er fantastisk og der er så smukt! Glæd jer til flere billeder- jeg glæder mig til at opleve mere!

mandag den 28. maj 2012

Memorial Day at USS Midway

Mandag d 28. maj var det Memorial Day, så jeg besluttede mig for at tage en tur på USS Midway- et stort gammelt krigsskib, der ligger i San Diego Harbour.



Det rum, hvor ankeret blev hevet op og ned. Selvfølgelig var der dekoreret med "Navy pride" rundt omkring.











Røremaskine, der var lige så stor som mig. Den skulle så også producere brød til de 4500 mand, der var om bord...


Eftersom det var Memorial Day var der rigtig mange veteraner rundt på skibet som stod klar til at fortælle om deres service.
Jeg faldt i snak med to navy'er som havde fløjet helikopter sammen i flere år. Virkelig spændende!





USS Midway ligger stort set lige midt i byen- højhusene fra downtown er kun fem minutters gang derfra.
Hele dækket var fuld af forskellige flyvemaskiner, og mens jeg snakkede med de to veteraner kom der tre flyvende over os som opvisning; "These are the planes we practiced in!!"


Ved siden af skibet står denne skulptur som mindesmærke
over de mange soldaters tjeneste

Der er også modstand mod krig, selv blandt amerikanerne. Det fik jeg et tydeligt tegn på, da jeg kom af USS Midway. Organisationen Veterans for Peace har opstillet 235 kors; et for hver af de soldater fra Orange County og San Diego, der har mistet livet i krigen i Afghanistan og Irak. Jeg fik en rigtig fin snak med the president af deres afdeling her i San Diego; jeg ved godt, at amerikanerne ikke allesammen er krigsliderlige, men snakken gav lidt et andet syn på, hvordan amerikanerne også ser krigene.